Hvordan arbejder arkæologerne?

Som regel rykker arkæologerne ud, fordi der skal udføres et bygge- og anlægsarbejde. Det kan for eksempel være en boligudstykning, en ny vej eller en skovrejsning. I Danmark er det nemlig ikke lovligt at fjerne eller ødelægge væsentlige kulturlevn, uden der er foretaget en undersøgelse udført af fagfolk.

Nogle gange er det tilstrækkeligt med en registrering af kulturlevnene, andre gange skal der en egentlig udgravning til. Udgravningerne som foretages inden udførelsen af et bygge- og anlægsarbejde og har til formål at redde vigtige data og fund, så oplysninger om fundsituationen kan bevares i form af fotos, GPS-tegninger, 3D mm. Når først entreprenørarbejdet går i gang fjernes alting nemlig for evigt.

Ved en arkæologisk udgravning fjerner arkæologerne mulden med en gravemaskine og fritlægger undergrunden. Undergrunden er den lyse råjord af ler, sand og sten, som isen efterlod, da den efter istiden smeltede bort for 16-20.000 år siden.

 

Oftest er de eneste bevarede spor efter aktivitet i forhistorien nogle mørke pletter i den lysere undergrund. Nedgravninger i forbindelse med menneskelig aktivitet vil nemlig aftegne sig som pletter eller lag med en anden farve og struktur, der hvor den oprindelige undergrund er blevet opblandet med muld, affald, aske osv. Pletterne kan være stolpehuller, ildsteder, grave eller nedgravet affald. Stolpehullerne er som regel de eneste spor efter de træbyggede konstruktioner, f.eks. huse og hegn, der har udgjort en forhistorisk bebyggelse.

 

Når undergrunden blotlægges med en gravemaskine, bliver det overvåget af en arkæolog, der med skovl renser fladen for de sidste muldrester, ridser alle sporene ind og markerer dem. Alle spor samt udgravningsfeltets afgrænsning opmåles med GPS, og opmålingsdata overføres til et computerprogram, hvorfra der kan printes oversigtstegninger og kort. Tegningerne gennemgås derefter, og der lægges en strategi for, hvad der skal undersøges hvordan, og i hvilken rækkefølge arbejdet skal gøres.

Et stolpehul undersøges for eksempel ved at den ene halvdel bortgraves, så den resterende del fremstår som en lodret profil. Dette sker for at kunne måle dybden, registrere farven og sammensætningen af den mørke kulturjord samt indsamle de oldsager, der evt. findes i dem. Profilet tegnes og fotograferes.

Både de optegnede spor i jorden, tegninger, fotos og mange af de oldsager, knoglestumper, trækul mm., som man hyppigt finder, udsættes for et sindrigt nummereringssystem. Nummereringen har til formål at holde styr på data både på det enkelte museum og i forhold til det overordnede museumsvæsen i Danmark.

Ud fra de forskellige registrerede data tolkes de samlede resultater fra udgravningen. Når arkæologerne skal finde hoved og hale i de mange fund og observationer bruger de deres viden om fortidens samfund og materielle kultur, og der er altid på jagt efter både efter ligheder og efter det unikke!

 

Vil du vide mere om arkæologernes arbejde?

Til lands: http://www.moesgaardmuseum.dk/forskning-og-undersoegelser/arkaeologi/arkaeologi-paa-land/

Til vands: http://www.moesgaardmuseum.dk/forskning-og-undersoegelser/arkaeologi/arkaeologi-under-vandet/

I luften: http://www.fortidensetfrahimlen.dk/

 

Skal du bygge? http://www.moesgaardmuseum.dk/raadgivning-for-bygherrer/skal-du-bygge/

http://www.moesgaardmuseum.dk/raadgivning-for-bygherrer/vejledning-til-bygherrer/